Besøg vores online shop

Smart røgalarm

Med den nye Snapalarm er man sikker på, at den nyindkøbte røgalarm ikke ender i skuffen.

I de senere år har flere og flere anskaffet sig røgalarmer til hjemmet. Det er en positiv udvikling, men desværre havner mange i skuffen, indtil hjemmets handyman får tid til at finde stige, boremaskine, rawlplugs og skruer frem. Og bliver det så i aften, i morgen, i næste måned eller nogensinde? Det problem er nu løst med en flot og smart røgalarm, der blot skal klikkes fast på en lampeledning. Det tager kun få sekunder og kræver hverken værktøj eller fingersnilde.

Snapalarm hedder den nye røgalarm, som er udviklet af de to svenskere Rickard Grönstedt og Michael Olsson. De har opfundet Snapalarmen, fordi de kunne se, at mange slet ikke fik monteret deres traditionelle røgalarmer - typisk på grund af en fortravlet hverdag eller manglende værktøj. Derfor besluttede de at udvikle en røgalarm, som kunne monteres på et øjeblik - med et klik og uden brug værktøj.

Resultatet er en røgalarm, der er flot og smart at se på og derfor "får lov" til at blive anbragt, hvor den rent faktisk hører hjemme, nemlig centralt i stuen, soveværelset, i køkkenet og på børneværelserne. Snapalarmen er lige til at klikke fast på en ledning, ligesom den også kan "gribe" fat om en kæde eller stang op til 22 mm i tykkelse.

Designet har været i fokus fra begyndelsen ud fra filosofien om, at et elegant design er med til at fremme interessen for røgalarmer - og dermed er med til at øge sikkerheden i hjemmet. Snapalarm er af høj teknisk kvalitet og udviklet i samarbejde mellem førende skandinaviske industrielle designere, teknikere og konstruktører.

En særlig betryggende detalje ved Snapalarmen er, at den kun kan sættes op, hvis der er et batteri i. Dermed undgår man, at familiens børn låner røgalarmens batteri til deres legetøj - og glemmer at fortælle far og mor, at røgalarmen er sat ud af drift.

Snapalarm leveres klar til brug med batteri og fås både i sort og hvid.


Besøg shoppen

website: www.snapalarm.com