Besøg vores online shop

.

Lade-rede

Load-ding er en superpraktisk nyhed, der holder styr på mobiltelefoner, iPods og digitalkameraer, mens de er til opladning.

Nu er det slut med at snuble i ledningen eller risikere at hive det kostbare isenkram på gulvet, mens det ligger til opladning. Det sørger en ny opbevaringsløsning for.

Nyheden kommer fra fynske Dyberg-Larsen og hedder Load-ding. Og den er svaret på utallige bønner om en praktisk og universel opbevaring af mobiltelefoner, MP3-afspillere, digitalkameraer, gameboys og andet elektronisk lommeudstyr, der jævnligt skal lades op.

Load-ding er designet af Max Kistner og er i al sin geniale enkelhed et stykke kraftigt plastic, der foldes til en lille kurv - en "rede" - hvor udstyret kan ligge under opladningen.

Load-ding kræver hverken søm eller skruer, men holdes på plads af opladeren, når den stikkes i kontakten. Herefter rulles ledningen sammen og lægges i kurven sammen med det apparat, der skal lades op. Nemmere og enklere kan det ikke blive.

Indvendigt er Load-ding belagt med en blød, fløjlsagtig overflade, der fås i farverne sort, rød og pink. Vejl. udsalgspris er 100 kroner på shop.dyberg-larsen.dk