Besøg vores online shop

Sløret løsning med klar formål

13-06-2007
En helt ny type vinduesfolie forhindrer nysgerrige i at kigge gennem vinduet i stuen eller badeværelset - uden at det er nødvendigt at opholde sig i mørke bag nedrullede persienner eller tillukkede gardiner.

Dyberg-Larsen lancerer en serie uigennemsigtige vinduesfolier med flotte mønstre. Vinduesfolierne er en let og praktisk løsning til vinduer og døre med glas, hvor man ikke ønsker, at forbipasserende kan se ind i boligen. Samtidig har folierne den fordel, at de lader dagslyset trænge ind - og så er de hurtige at fjerne igen eller erstatte med folier i andre mønstre.

Vinduesfolierne er designet af englænderen Emma Jeffs, der ønskede et alternativ til gardiner, persienner og mere drastisk tildækningsløsninger.

Resultatet blev en matteret plastfolie, der sættes fast på vinduet uden brug af værktøj, tape eller lim. Glasfladen skal blot fugtes med vand - fx ved hjælp af en blomsterforstøver - hvorefter folien simpelthen suger sig fast til glasset og forsigtigt kan skubbes og drejes på plads, indtil vandet er fordampet. Den limfrie løsning betyder også, at folien nemt kan pilles af igen, men dog ikke genbruges.

Dyberg-Larsen oplyser, at folierne fås I 6 mønstre og har et mål på 100 x 120 cm, hvilket er rigeligt stort til de fleste behov. Prisen er 599,- kroner, og nærmest forhandler oplyses på telefon 64 48 14 74.

Køb produktet her

Ringenes herligheder

Superflotte hightech alu-tasker fra Escama Studio er fremstillet af dåseringe fra brugte sodavands- og øldåser.

Der er stadig mange lande, hvor dåseringe fra sodavands- og øldåser rykkes helt af ved åbningen og derved ofte havner på gaden eller i naturen. Det bliver hvert år - faktisk hver dag - til millioner af ringe, som forurener og ikke foregår.

Det har inspireret Escama Studio til at designe og fremstille smarte håndtasker af indsamlede dåseringe.

Ideen med at genbruge alu-ringe er ikke ny, men Escama Studio har formået at tilføre en ekstra dimension og har skabt en serie unikke og meget spændende tasker, som har vakt berettiget opsigt på modemesser verden over.

Taskerne fremstilles i Brasilien, hvor Escama Studio opkøber brugte dåseringe i hundredtusindvis hvert år. Ringene desinficeres, rengøres, poleres og flettes til tasker af omkring 100 medarbejdere - oftest kvinder uden uddannelse - som sikres en retfærdig betaling for deres varer og mulighed for en bedre tilværelse.